Indhold
Socialdemokratiet
I midten af dansk politik hos socialdemokratiet taler man om vidtstrakte demokratiske og sociale rettigheder og tilsvarende vidtstrakte pligter. Samfundet giver den enkelte store muligheder og hjælp og den enkelte har tilsvarende pligt til yde. Og det er for Socialdemokratiet ikke mindst ensbetydende med at samfundet har en pligt til at stille arbejdspladser (og uddannelser) til rådighed – sikre beskæftigelsen – og den enkelte har en pligt til også tilsvarende at arbejde. I den socialdemokratiske optik er godt aktivt medborgerskab, sammenhængskraft og tillid en forudsætning for vores stærke samfundsmodel. Omvendt understøtter samfundsmodellen den enkelte, også de svageste: velfærdsstaten giver alle adgang og pligt til fuldt medborgerskab.
Socialdemokratiet understreger at den danske – eller Socialdemokratiske! – samfundsmål med de universelle velfærdsydelser og betydelige omfordeling, som den generelle tillid i samfundet og til det offentlige, forudsætter at den enkelte ikke søger at udnytte systemet, men har et generelt samfundssind i den forstand at den enkelte gør sit som god medborger og i vidt omfang identificerer sine mål med fællesskabet.
Hvor Socialdemokratiet anerkender, at det skal kunne betale sig at arbejde og i det hele taget understreger betydningen af en effektiv og konkurrencedygtig økonomi, er det en central pointe, at vi faktisk godt kan samarbejde ud over hvad der er nytterationelt i økonomisk forstand. Men betingelsen for at det kan lade sig gøre, er at systemet levere sin del af kontrakten – rettighederne i en generøs dansk forstand, grundlaget for et godt liv – og at den enkelte kan stole på at andre samarbejder.
Pointen er ikke mindst, at den enkelte undlader at snyde, hvor det vil kunne give en gevinst, i tillid til at andre heller ikke snyder og i erkendelse af at samarbejdet samlet er i alles interesse. Snyd må ikke blive for udbredt. Ikke bare fordi det er et problem ift. de fællesspilleregler og fælles velfærd i det enkelte tilfælde, men også fordi at udbredt snyd truer med at underminere det grundlaget for det generelle samarbejdet, tilliden til at andre også samarbejder.
Problemstillingen sætter grænser for hvor meget man kan forvente af den enkeltes samfundssind. Det skal kunne betale sig at arbejde og Socialdemokratiet acceptere at markedsøkonomien og økonomiske incitamenter er grundlæggende for et velstående moderne samfund. Det hjælper også at systemerne er effektive og at der er kontrol og straf ift. snyd. Det gælder således skat.
Men netop hvis systemet er indrettet således at de fleste vinder ved det og har tillid til at andre samarbejder, da er påstanden at vi kan få borgerne til at samarbejde som gode medborgere til alles fordel.
Det er centralt, at den danske velfærdsstatsmodel faktisk eksisterer og er en succes – Danmark er faktisk verdens bedste land if. Socialdemokraterne. Det hedder at den danske samfundsmodel bygger på tillid og godt medborgerskab.
Tillid og velfærdsstaten understøtter og forstærker hinanden. Og velfærdsstaten sikrer at også de mest udsatte grupper for hjælp og støtte. Socialdemokratiets krav til aktivt medborgerskab, at du er i arbejde, stemmer og følger med i politik, deltager i civilsamfundet osv. er faktisk ikke så store og er allerede den dominerende sociale norm i landet.
Det socialdemokratiske medborgerskab har imidlertid en betydelig kant ift. dem der ikke er gode medborgere. For Socialdemokraterne er det jo sådan, at velfærdsrettighederne faktisk giver alle mulighed for at få et godt liv med uddannelse og meningsfuld beskæftigelse og fuld deltagelse i samfundet som medborger. Selv hvis du kommer fra en udsat baggrund, vil du kunne få ekstra hjælp, således til uddannelse.
Dermed kan man spørge med hvilken ret folk står uden for arbejdsmarkedet i længere tid. Her vil ret og pligt-retorikken, let bliver ensbetydende med stramninger i kravene til de ledige.
Dernæst bliver godt medborgerskab set som selve betingelsen for den danske model – uden tillid og sammenhængskraft, ville modellen ikke fungere. Dermed bliver trusler mod denne sociale sammenhængskraft også, hvis de vokser sig store, livstruende.
Det er i denne ramme, at Socialdemokraterne ofte anvender ordet medborgerskab i relation til manglende integration af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Hvis indvandringen ikke nedbringes og integrationen herhjemme ikke forbedres, da trues sammenhængskraften i velfærdsstaten. Det er altså en sikkerhedstrussel mod den danske model hvis indvandrere ikke bliver aktive medborgere. Igen har medborgerskabet en betydelig kant. Det kan begrunde dramatiske lovindgreb.