Indhold
Medborgerskab og det danske samfund
Den særlige danske samfundsform, hvor vi på den ene side lovgiver mere end andre samfund, og på den anden side har et stærkt civilsamfund udenfor det politiske rum, er ifølge den unge politiker med til at forstærke jagten og kampen mod forbedringer: – Når naboer hjælper hinanden, forældre går sammen om at lave en god skole eller vi tager ansvar for hinanden, så er det en vigtig årsag til, at det går godt i Danmark, konstaterer hun, mens hun slår fast, at noget af det allervigtigste for danskheden er, at danskerne er aktive medborgere, og ikke kun fordi det gavner samfundet: – Som en aktiv medborger bliver man en del af fællesskabet, og de fleste af os har behov for at høre til. Det synes jeg egentlig er positivt, for det viser jo, at det ikke er nok at være sig selv. Men ikke alt er godt i Danmark …
Interview med Mette Frederiksen af Susanne Kristine Jensen i Kristeligt Dagblad 28. december 2009
Mette Frederiksens tiltrædelsestale, 2015
”Socialdemokratiet tror på ret og pligt.
Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og samtidig have sikkerhed og tryghed, hvis ulykken rammer. Udlændinge, der kommer hertil, skal behandles ordentligt.
Men naturligvis også bidrage. Ved at lære sproget. Med arbejde. Med aktivt medborgerskab.”
Mette Frederiksen om medborgerskab i samtale med Thomas Larsen
Fra Larsen, Thomas (2019); Mette Frederiksen: et politisk portræt. Gyldendal
Danmark bygger på et stærkt medborgerskab. Tænk på vores frivillige foreningsliv og vores stærke demokratiske traditioner. Men hvis du går derhjemme, og hvis du kun taler dit gamle modersmål, er dine forudsætninger for at leve et frit liv i Danmark for få. Disse kvinder skal væk fra lejlighederne, væk fra de udsatte boligområder og ud, så de kan bidrage til samfundet og få deres selvstændigheder. Det handler om ret og pligt. (s. 198)
…
Vi har også set, at mange herboende tyrkere ønskede at stemme på præsident Erdogan i Tyrkiet. Det er svært at fatte, at man kan leve i Danmark med alle de muligheder, vi har givet de mennesker, og så vælger de at stemme for en dybt problematisk udvikling i Tyrkiet.
Ifølge Mette Frederiksen viser disse eksempler, at der for nogle indvandrere er meget lang vej igen, før de bliver en del af det danske samfund. ”Fremkomsten af parallelsamfund med manglende ligestilling mellem kønnene, social kontrol og høj kriminalitet får alle mine advarselslamper til at blinke. I nogle områder er mangle slet ikke en del af arbejdsmarkedet, og vi kan se, at religionen spiller en bagstræberisk rolle i relationen mellem mennesker og i synet på Danmark. Her må vi insistere på, at når folk vælger at komme til Danmark, skal de tilslutte sig vores samfunds grundlæggende værdier. De skal ville det danske samfund, og de skal tillægge sig de grundlæggende værdier, for ellers skal de bo et andet sted. Det handler om ligestilling mellem kønnene. Det handler om måden, du opdrager dine børn på – det vil sige, om du bruger korporlig afstraffelse eller ej. De basale værdier bliver man nødt til at dele, hvis man vil være her. (s. 198-9)
….
Værdier og holdninger, som i mine øjne ikke er forenelige med de spilleregler, som gælder i vores samfund. (199)
Mette Frederiksen om medborgerskab og opholdstilladelse
”Der er stor forskel på en ingeniør fra Pakistan og en analfabet fra Afghanistan, men alle nye borgere skal have muligheden for et aktivt medborgerskab. Og det skal sikres gennem et integrationsforløb. Jeg har svært ved at forestille mig, at nogen ønsker at vælge det fra, men hvis nogen nægter, bør det overvejes, om opholdstilladelse er en god ide.”
Citeret i Tesfaye, Mattias (2017); Velkommen Mustafa: 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik. Gyldendal
I hendes hånd stod mit navn skrevet: kronik Politiken 2018
Den manglende beskæftigelsesgrad for kvinderne giver massive sociale problemer.
Det giver et ligestillingsproblem, for det er jo medborgerskabet, der ryger, når integrationen ikke kommer på plads.
…
Et moderne demokrati fordrer et aktivt medborgerskab. At uddannelse tilgår os alle sammen. At der er ligestilling mellem kønnene. At vi efterstræber at give alle de samme muligheder for at være aktive samfundsborgere.
Traditioner og familiestrukturer, hvor kvinder fastholdes i et udenforskab er forkert og undertrykkende.
Foruden de sociale og ligestillingsmæssige problemer, det medfører, er der også de samfundsøkonomiske.
Den skandinaviske samfundsmodel med en solidarisk skattefinansiering kræver i kolde kontanter, at et markant flertal af både mænd og kvinder går på arbejde.
Det lykkes for de fleste af os. Men gruppen af ikkevestlige flygtninge og indvandrere halter som sagt bagefter.
Vi bliver nødt til at stille større krav.
Man skal arbejde, når man er i Danmark.
Helst ordinært og helst fra start. Lykkes det ikke, må vi stille krav om 37-timers aktiv deltagelse. Det kan være i nyttejob.
…
Ret og pligt er den værdi, jeg mener, samfundet skal bygge på.
Fordi den fortæller om fællesskabets ansvar over for dem, der har mindst, og dem, der har det sværest, og fordi det samtidig understreger det enkelte menneskes eget ansvar. For at komme i arbejde.
For at komme videre.