Indhold
Selve tanken om et aktivt og godt medborgerskab er det formentligt få, der er imod. Det gælder også tanken om rettigheder og pligter som grundlaget for medborgerskab. Det er ret indlysende, at alle bør bidrage til et fællesskab, de selv nyder godt af. Men ser vi nærmere på de politiske partier, er det også klart, at der er forskelle både når det gælder, hvad godt medborgerskab nærmere bestemt består i og ikke mindst er der forskelle, når det gælder, hvad der skaber og forhindrer godt medborgerskab.
I denne artikel skal vi se på medborgerskab i partiernes ideologiske samfundssyn og give eksempler på hvad det betyder i den praktiske politik.
Partierne og medborgerskab – den korte videopræsentation!
Start med at se de korte men interessante video, hvor partierne spørges om rettigheder og pligter, på hjemmesiden til ”Luk samfundet op”.
Læg mærke til at de fremtrædende politikere der giver en kort intro til synet på rettigheder og pligter, stort set alle er enige om, at det ikke er nok, at folk stemmer hvert fjerde år, men også må udvise aktivt medborgerskab. Dernæst er de alle enige om at koble rettigheder og pligter: ret fodrer pligt. De syntes også enige om, at man reelt får rigtigt meget i kraft af sit medlemskab i Danmark: rettighederne er substantielle og omfattende. Så man har pligt til aktivt medborgerskab.
Der er også nuanceforskelle. Pernille Skipper taler i de første 50 sekunder af klippet om den generelle sammenhæng mellem ret og pligt i et samfund som det danske og hvordan demokratiet fodrer aktivt medborgerskab – det er det, alle er enige om. Men hun går herefter videre og bliver kritisk og taler om hvordan vi på forskellige områder – således partistøtte og medielovgivningen – langtfra er perfekte og hun slutter af med at sige, at Enhedslisten gerne så demokratiet – og det aktive medborgerskab kan man slutte – udvides til også at gælde økonomien og gymnasieskolen.
Peter Hummelgaard starter ligeledes med, at det ikke er nok, at folk stemmer hvert fjerde år. Vi må have aktivt medborgerskab. Dernæst fremhæver han, hvordan Socialdemokratiet altid har koblet ret og pligt. Alle må yde, når de har nydt, som de har i den danske velfærdsstat.
Også de borgerlige er helt enige om vores gode samfund og demokrati forudsætter aktivt medborgerskab. Men læg også mærke til at Søren Pind taler om borgerskab frem for medborgerskab (endskønt betydningen i vidt omfang er den samme) og at rettighederne – (således) de gratis uddannelser – er betalt igennem skat. Bemærk at Jarlov inddrager værnepligten og forsvaret for nationen som eksempel på den enkeltes forpligtigelser mod fællesskabet.
Hvad er partierne enige om, når det gælder medborgerskab?
Der er altså meget man er enige om, men der er også betydningsfulde forskelle.
Men lad os starte med at se hvad der er enighed om partierne imellem om medborgerskab. Hvori består godt aktivt medborgerskab i ifølge partiernes. Følgende er der bred enighed om:
Der er bred enighed om betydningen af aktiv politisk deltagelse. Man skal stemme, men det er – som det gentages i flere af partiklippene – ikke nok. Et demokrati som det danske forudsætter mere, man skal også sætte sig ind i politik, engagere sig og gerne deltage i det partipolitiske arbejde.
Der er dernæst bred enighed om betydningen af arbejde for godt medborgerskab. Beskæftigelse er for de borgerlige partier og Socialdemokratiet selve betingelsen for, at man kan yde til velfærdsstaten og ikke trækker på det, men beskæftigelse er også et stort gode i sig selv og betingelse for fuld og ligeværdig deltagelse i samfundet og mening. For venstrefløj vil frivillig deltagelse i politik og civilsamfundet, være mindst lige så værdifuldt som lønarbejde, men også her giver den gode medborger af sin tid til fællesskabet. Den gode medborger arbejder lønnet eller frivilligt.
Også deltagelse i foreningslivet og det frivillige arbejde fremhæves af samtlige partier som centralt for det danske demokrati og samfund.
Dernæst fremhæver partierne også, at man skal opføre sig ordentligt overfor sine medborgere. Man skal være en god nabo. Man kan tale om en almindelig selvkontrol, fairness og civilitet.
Dernæst er der også bred enighed – i det mindste for Socialdemokratiet og de borgerlige partier – om at man taler om loyalitet mod Danmark, mod fællesskabet, og om enighed om danske – senmoderne – grundværdier eller ligefrem – for de borgerlige partier – det nationale fællesskab.
Så vidt er der faktisk ganske meget, de fleste er enige om i det lille homogene Danmark. Og sikkert de fleste andre steder på jorden.
Men hvad er det der skaber stærkt og aktivt medborgerskab, i politik, arbejdsliv, civilsamfund, demokratiske værdier og dansk identitet? Hvordan sikre vi bedst godt aktivt medborgerskab? Det er her vi ser de ideologiske forskelle i dansk politik. Godt nok er der bred tilslutning til vidtstrakte individuelle, politiske og sociale rettigheder, men ideologierne viser sig i hvilken retning man vil at samfundet skal udvikle sig.
Brudfladerne i dansk politik når det gælder medborgerskab
I de tre følgende afsnit skal vi se på de tre måske væsentligste brudflader i dansk politik, når det gælder synet på det gode medborgerskab og – især – dette gode medborgerskabs betingelser. De spørgsmål man er uenige om kan formuleres således:
- Har alle en pligt til godt medborgerskab i det danske velfærdssamfund?
- Er dansk kultur og historie grundlag for godt medborgerskab?
- Hvordan integreres indvandrere bedst som gode medborgere?
Har alle en pligt til godt medborgerskab i det danske velfærdssamfund?
Hvis der er en nogenlunde enighed om hvad godt medborgerskab er, altså ideen om aktiv deltagelse i demokratiet, på arbejdsmarked, i foreningsliv kombineret med en identitet, sprogmæssigt, identitetsmæssigt og værdimæssigt som er en del af dette fællesskab, da er det ikke klart, hvordan dette mål bedst realiseret.
Hvor der er bred enighed om, at der er en sammenhæng mellem rettighed og pligter, er der meget stor forskel i hvad man vægter, når det gælder de sociale rettigheder og pligterne i dagens Danmark. De borgerlige og Socialdemokratiet lægger vægt pligterne, de venstreorienterede og Det Radikale Venstre rettighederne. For de borgerlige underminerer for generøse sociale rettigheder individets vilje til at gøre sin pligt, for de venstreorienterede er de sociale rettigheder ikke vidtrækkende nok, til at sikre alle det overskud der betinger det gode medborgerskab, for Socialdemokratiet er balancen mellem ret og pligt den rette og forståelsen for dem der ikke leverer det gode medborgerskab derfor begrænset.
| Borgerlige | Socialdemokratisk | Venstreorienteret | |
| Ret | X | X | |
| Pligt | X | X |
Bagved denne vægtning ligger en forskellig bedømmelse af årsager til dårligt medborgerskab politisk, beskæftigelsesmæssigt, i civilsamfundet, i nabolaget og i værdier og identitet:
Kernen er, at de borgerlige mener, at en for omfattende liste over statsgaranterede sociale rettigheder, simpelthen kan underminere både viljen og disciplinen til at arbejde og dernæst underminere det frie initiativ herunder ikke mindst til frivillige fællesskaber – det er de liberale partiers position – og de ”naturlige fællesskaber”, nationen, familien, kirken – det er de konservative partiers hovedpåstand.
Hvis denne analyse er korrekt, da bør de omfattende sociale rettigheder – hele den universelle velfærdsstats reduktion af individets afhængighed af en markedsindkomst (’decommodification of labor’) eller, alternativt, af familien, af far – rulles tilbage. Kraftigt hos Liberal Alliance og Nye Borgerlige, noget hos de konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.
For Socialdemokratiet er velfærdsstaten som den findes i dag socialdemokratisk og ret perfekt som samfundsmodel. Danmark er verdens bedste land. Det kan ses i socialdemokratiets syn på ret og pligt: Rettighederne er omfattende. Vi har ret til både at deltage på arbejdsmarkedet, i demokratiet, i civilsamfundet, i relation til andre og til at tilegne os dansk identitet og generelle politiske værdier. Men derfor har vi også en pligt til at gøre det. For et sådant samfund giver uendelig meget til den enkelte, men forudsætter at borgerne deltager aktivt. Derfor har den enkelte en pligt til at deltage som god og aktiv medborger for vi nyder alle godt af denne model. Og vi har jo netop muligheden.
Hvis vi ser på årsagerne til dårligt medborgerskab i denne analyse, da skal man både bibeholde de sociale rettigheder som medborger, men også straffe dem der i denne optik snyder ved ikke at være gode medborgere hvor de reelt har muligheden
For partierne til venstre for socialdemokratiet er den danske model ikke helt så perfekt. Det er ikke, som hos de borgerlige, for meget stat der er problemet. Det er omvendt, at vi har for meget marked og for meget af de privatkapitalistiske og ”naturlige fællesskaber”. Derfor skal balance forrykkes. Delvist – SF – eller helt – Enhedslisten.
De sociale rettigheder skal med andre ord udvides. Sker det vil flere og måske alle blive gode medborgere i et socialistisk demokrati. Da vil det aktive og gode medborgerskabet i sandhed blomstre. Vejen dertil er en udvidelse af de demokratiske og økonomiske rettigheder og dermed en gradvis udvidelse af det aktive og gode medborgerskab i fællesskab med andre.
For som det er nu, har ikke alle muligheden. Og derfor har ikke alle i det nuværende samfund samme pligt til godt medborgerskab. Kapitalismen er grundlæggende uforeneligt med et samfund, hvor alle har lige muligheder for at deltage som aktive, gode medborgere.
Er dansk kultur og historie grundlag for godt medborgerskab?
Som diskuteret ovenfor er der meget stor enighed blandt samtlige partier, om at man bør stemme og være aktiv politisk. Der er også generel tilslutning til demokrati og menneskerettigheder. Det er centralt, at vi slutter op om demokrati og individuelle rettigheder. Godt medborgerskab indbefatter, at vi slutter op om Danmark og danske værdier når det gælder demokrati og individets rettigheder.
Det siger alle partierne. De er alle demokratiske og tilhængere af omfattende individuelle frihedsrettigheder. I det mindste for danske statsborgere!
Den store forskel kan forstås ud fra de borgerlige, de liberale og socialdemokratiets og venstrefløjens kobling mellem den danske nation, det danske nationale fællesskab, på den ene side og godt medborgerskab på den anden.
Det er i forholdet til det traditionelle nationsbegreb som vi kender det fra historien, at forskellen mellem disse tre positioner kan anskues. Engang var det nationale fællesskab defineret ved at kombinere en politisk entitet, med en nation defineret ved etnicitet, sprog, et land, religion, fælles myter og historie og fælles værdier og normer. Patriotisme og godt medborgerskab bliver i forhold til denne etno-nationale enhed.
I dag er racisme ikke særlig udbredt og alle partier vil utvivlsomt acceptere, at man kan blive en god dansk medborger uanset etnisk oprindelse – i det mindste man lever op til hele pakken i en nogenlunde ambitiøs forstand og deltager aktivt i demokratiet, på arbejdsmarkedet, i civilsamfundet, tolerant og i et dansk værdimæssigt fællesskab med sine medborger.
Men den konservative position vil sige, at dette repræsentere særlige vestlige og mere specifikt danske værdier. Som vi kan se, har andre samfund andre værdier, rodfæstet i andre traditioner. Det gælder således muslimske samfund. I denne forstand bliver det bedste værn for disse værdier en opslutning og beskyttelse af det danske nationale fællesskab.
Midtepositionen er mere optaget af de universelle ved de danske værdier end det danske. Både Socialdemokratiet og Venstre vil fremhæve både hvordan det individuelle liv og fællesskaber, frivillige eller offentlige, blomstre i Danmark, men livsudfoldelse og fællesskab er ikke særlige danske værdier, de er universelle. Alle vil vel gå ind for, at den enkeltes liv kan udfoldelse sig rigt og fællesskaberne og fællesskabet kan blomstre?
Men det er altså her, i Danmark, at disse universelle goder bedst realiseres, lyder argumentet hos Socialdemokratiet og Venstre.
Dette påkalder sig både respekt og kærlighed til – i det mindste: anerkendelse af og kendskab til – landet og dets særlige sprog, værdier, historie og traditioner. Men på et universelt grundlag, altså ved henvisningen til at det gode liv og fællesskab realiseres her.
For venstrefløjen realiserer det danske velfærdssamfund nok universelle værdier omkring frihed, lighed og fællesskab bedre end de langt de fleste – alle? – samtidige og historiske samfund. Men der er meget, der ikke er godt og store grupper er reelt uden for medborgerskabet, imens en elite, et mindretal, dominerer politisk, økonomisk, socialt og værdimæssigt.
Hvis individer ikke føler sig som danske, vil der være god grund til det i et samfund, hvor de ekskluderes socialt og økonomisk eller hvor dansk identitet defineres snævert ud af fra dansk historie og kultur.
Hvor venstrefløjen nok kan tale om danske traditioner i faglige og folkelige kampe og om heldige historiske betingelser for udviklingen af en velfærdsstat, vil det danske nationale fællesskab ikke være noget venstrefløjen kan acceptere. Bag dette fællesskab og dets historie ligger en historie om udbytning og undertrykkelse. Og også i dag må denne kritiske bevidsthed forblive intakt i kampen for et bedre, demokratisk og mere inklusivt samfund.
Frihedsrettighederne og det nationale – en oversigt
| Konservativ | liberal og Socialdemokratisk | Venstreorienteret |
| Frihed, demokrati, tolerance mv. er danske værdier, der er rodfæstet i dansk historie og tradition | Frihed, demokrati, tolerance mv. er universelle værdier, der i meget vidt omfang er realiseret i Danmark | Frihed, demokrati, tolerance mv. er universelle værdier, der svækkes hvis de bindes op omkring dansk historie og tradition |
Hvordan integreres indvandrere bedst som gode medborgere?
Det er af betydning, at de mest udførlige beskrivelser af hvad godt medborgerskab faktisk består i hos både Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative sker i sammenhæng med integrationskrav til nydanskere. God integration, at være velintegreret, er nogenlunde identisk med godt medborgerskab som defineret ovenfor. Er du i arbejde, aktiv og oplyst i politik, deltager du i civilsamfundet, er du en god nabo og deler du grundlæggende demokratiske værdier og identificerer du dig med Danmark, ja, da er du velintegreret ud fra alle mulige standarder.
Men det halter gevaldigt ift. de borgerlige partier og Socialdemokratiet. Alt for mange indvandrere er ikke integreret. De er ikke fuldt ud medborgere på flere af medborgerskabets parametre.
Så vidt er der faktisk bred enighed. Også Enhedslisten og Alternativet vil tale om integrationsproblemer og udenforskab.
Faktisk er partierne – fløjene – ikke helt enige om disse integrationsproblemers omfang. Partier til venstre vil således fremhæve det flertal af indvandrere fra ikke-vestlige lande der er i arbejde og partier til venstre, i den borgerlige lejer, at det er et meget lille flertal, af efterslæbet og problemerne ift. flertallet af danske statsborgere er stort.
Men uanset integrationsproblemernes mere præcise omfang er der formodentlig en bred erkendelse af, at der er betydelige problemer.
Det er i analysen af deres årsager og i løsningerne, at ideologierne igen ses.
Hvis vi skal analysere hvordan integrationsproblemerne anskues ideologisk, kan man spørge til hvor ansvaret for disse problemer placeres.
Groft sagt fremhæver de borgerlige og – i vidt omfang – Socialdemokratiet de ikke vestlige, primært muslimske, indvandreres ansvar, hvorimod venstrefløjen fremhæver det offentlige og hele det danske normalsamfunds ansvar.
For Socialdemokratiet er argumentet meget klart formuleret af Mette Frederiksen: Det er de unge indvandrer mænds eget ansvar at tage imod velfærdssamfundets tilbud om uddannelse og job. De har rettighederne. Og med dem følger pligterne.
Det nytter ikke, understreger hun, at give samfundet skylden.
Det er jo netop, et enestående godt samfund, som Socialdemokraterne fremhæver renere og oftere end formentligt noget andet parti.
Her er Socialdemokratiet – efter en rejse, også for Mette Frederiksen selv – grundlæggende i overensstemmelse med de borgerlige, når det gælder at placere et ansvar for integrationsproblemerne.
Længere mod venstre i dansk politik, indbefattende de radikale, er analysen anderledes.
Uden nødvendigvis at benægte problemerne vil man fremhæve, både at disse grupper er udsatte og de barrierer de møder fra det eksisterende samfund på deres vej mod integration.
Disse positioner svarer til synet på både velfærd og kulturens betydning vi har set på i de forrige afsnit:
Venstrefløjen har tiltro til, at yderligere sociale og demokratiske rettigheder kan integrere, også dem der i dag er udsatte og sikre alle adgang til fuldt medborgerskab.
Socialdemokratiet vil grundlæggende fremhæve at rettighederne som de allerede er, faktisk giver muligheder for at den enkelte kan blive en god og aktiv medborger. Her er man lydhør over for at stramme kravene for velfærdsmodtagere.
De borgerlige mener, at de sociale rettigheder er gået for langt og allerede i dag mindsker incitamentet til at gøre sig umage, både for de svage ufaglærte men også for arbejdende befolkning. Her nytter det ikke at give indvandrerne flere sociale rettigheder. Tværtimod må ydelserne mindskes.
Også i relation til kulturelle forholds betydning er der store og åbenbare forskelle. For de borgerlige er der store iboende problemer med særligt muslimske indvandrere ligesom de danske værdier er kendetegnet ved frisind, tillid og medborgerskab. Og igen vil Socialdemokrater også diskutere kulturelle værdier. Venstrefløjen vil også tale om problemer med eks. radikal islam, men man vil være mere tilbageholdende med at tale om indvandrernes identitet som et problem og fremhæve samfundets ansvar, et ansvar der ikke alene udmøntes i fælles sociale rettigheder for alle i landet, men også i krav om kulturel anerkendelse af minoritetsgruppers kultur og et dansk værdifællesskab kendetegnet ved universelt definerede værdier, ikke ved noget specielt dansk.
Ideologier, partier og medborgerskab: en opsummering
Vi har søgt at opsummere debatten i figuren herunder. Udgangspunktet for den politiske debat om det gode medborgerskab er det eksisterende danske velfærdssamfund. Ideologierne kan opdeles efter om de søger det gode – eller bedre samfund – i det eksisterende (legitimerende), i det samfund der var (reaktionær) eller det samfund der skal komme (progressiv). Når venstrefløjen er progressiv, er det fordi, det gode samfund kræver en yderligere reduktion af markedets indflydelse, når den er regressiv, er det fordi, at meget af den praktiske kamp handler om at rulle velfærdsreformer og stramninger tilbage. Når højre er regressiv er det fordi man skuer mod det Danmark der var før velfærdsstaten for alvor rulledes ud, når den er progressiv, er det fordi den ønsker reformer og forandringer af det bestående.
Den danske model
Med dens rettigheder,
Pligter og forventninger
Progressiv legitimerende Reaktionær
/reaktionær /progressiv
Venstre centrum højre
Mere (social)stat Balance mellem Mindre stat
Mindre marked stat og marked Mere marked
≈ demokratiseret
Det aktivistiske medborgerskab Den aktive medborger (1-5) Suppleres af:
Nationalt medborgerskab
Liberalt medborgerskab
Individuel udfoldelse
(medborgerskabsideal? Måske
Inspireret af US-patriotisme)
Progressiv legitimerende regressiv/
/regressiv progressiv
Hvad betyder partiernes ideologi i den praktiske politik?
Ovenfor har vi både set, at der er udbredt enighed om hvad godt aktivt medborgerskab er, herunder en stærk og generel fremhævelse af demokratiske værdier og individets frihedsrettigheder. Selv de partier der er mest skeptiske overfor det bestående, vil også fremhæve at Danmark er et meget godt sted at bo. I det mindste relativt, sammenlignet med reelt eksisterende alternativer. På denne baggrund kan man spørge hvilken forskel partiernes ideologiske grundsyn på stat og individ spiller i praksis.
Forskellene er imidlertid afgørende. Det kan nemlig godt være, at det i praktisk Christiansborg-politik ikke ligefrem er sådan, at man bruger taletiden til at diskutere argumenter for og imod demokratisk socialisme eller en liberalistisk minimalstat, men de ideologiske positioner er indenfor det muliges rammer af stor betydning, for den retning partierne ønsker at bevæge samfundet.
Som det hedder i indledningen til det socialdemokratiske principprogram:
”Værdier er vigtige. Uden dem intet parti. De er fundamentet for alt, hvad vi foretager os, og de er det kompas, der sætter retning for vores politiske virke.”
Det gælder også de andre partier. Hvor Venstre således holder meget af den danske model, vil de alligevel stemme for love der letter skatten på arbejde. Omvendt vil SF og Enhedslisten stemme mod love, der mindsker marginalskat eller overførsler.
Hvis man spørger en socialist fra Enhedslisten eller en liberalist fra Liberal Alliance om de virkelig tror, at deres drømme for et alternativ til det eksisterende kompromis mellem kapitalisme og velfærd vil kunne realiseres og om deres engagement i denne forstand giver nogen endelig mening, da vil de vel sige, at de faktisk gør et arbejde for at bevæge samfundet i den rette retning og derved i det mindste undgår at det går værre. De kæmper som alle andre for deres værdier, under de betingelser de møder.
Uanset eventuelle samfundsomvæltende slutmål – tilfældet hos de ægte og rene konservative, liberalister og socialister konfronteret med en dansk, socialdemokratisk velfærdsstat – da definerer disse slutmål faktisk retningen for partiernes position indenfor det praktiske lovgivningsarbejde i relation til social-, udlændinge- og integrationspolitik. Og meget andet.
Nærmere om de enkelte partier
Nedenfor finder du en nærmere præsentation af de enkelte partiers forståelse af medborgerskab og de forhold der fremmer og forhindre det gode medborgerskab og den ideologiske baggrund herfor. Du vil også finde en sektion med citater og links til videre læsning.
Socialdemokratiet
Venstre
Dansk Folkeparti
Det Radikale Venstre
Socialistisk Folkeparti
Enhedslisten
Det Konservative Folkeparti
Alternativet
Liberal Alliance
Nye Borgerlige
Arbejdsøvelse: Partier, ideologier og medborgerskab
Holdet deles ind i grupper der hver skal undersøge og præsenterer et parti.
Grupperne søger ud fra artiklen, citater og links om de enkelte partier at identificere partiets opfattelse af 1) medborgerskab, 2) faktorer der forhindrer og fremmer godt medborgerskab og 3) forbindelsen mellem 1) og 2) og partiets ideologi.
Fokuser eventuelt på de sociale rettigheder, det danske fællesskab og indvandring.