- det danske folk som grundlag for frihed og godt medborgerskab
”Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki.” Sådan indleder partiet sit principprogram ”Danmarks selvstændighed”.
Det Danmark Dansk Folkeparti kæmper for består af; ”frie danske borgere, som gives muligheder for at klare sig selv og bestemme over sig selv.” Frihed og frihedsrettigheder står centralt. Så vidt deler Dansk Folkeparti med de øvrige borgerlige partier en skepsis overfor en for stor socialstat, for det skal kunne betale sig at arbejde. Men samtidig understreges det, igen som hos de øvrige borgerlige partier, at kernevelfærden inde for sygehuse og ældrepleje skal være i top. Det understreges også, at dem der ikke selv kan, skal hjælpes. Hvis de der kan, yder deres, vil der også være til dem, der ikke kan.
Det meget kortfattede principprogram taler om frihedsrettigheder ikke om rettigheder og pligter eller medborgerskab, men andre steder taler DF eller rettere fremtrædende DF’ere også om det generelle system af rettigheder og pligter og DF vil utvivlsomt tilslutte sig den generelle tanke om aktivt medborgerskab, hvor borgeren ikke alene arbejder, men også deltager aktivt i politik, forenings- og samfundsliv og føler en forpligtigelse mod fællesskabet.
Som for Socialdemokratiet kommer de mest udførlige skildringer af godt medborgerskab i relation til indvandrere. På partiets hjemmeside hedder det om deres vigtigste mærkesag indvandring:
”For de indvandrere, der nu engang er her og skal blive her, er klare krav et helt centralt element i den nødvendige integration. Personlig sikkerhed, velfærd, uddannelse og arbejde – det er faktisk ikke kun gavmilde tilbud til indvandrerne, det er klokkeklare krav. Vi skal stille krav om, at indvandrere uddanner sig og deltager på arbejdsmarkedet, så de kan bidrage til den velfærd, som de nyder godt af. Og vi skal stille krav om, at indvandrere følger danske love, regler og grundlæggende værdier som ligestilling, demokrati og ytringsfrihed – for kun på den måde kan vi sikre, at vi også i fremtiden har et godt, dansk samfund.”
Eller hos Pia Kjærsgaard under overskriften ”Velfærd kræver deltagelse”:
”Indvandrere får med et nyt pointsystem mulighed for at opnå opholdstilladelse tre år tidligere, hvis de vel at mærke indsamler tilstrækkeligt med points som bevis for, at de lever som aktive medborgere i Danmark – at de uddanner sig, arbejder, lærer sproget, undlader at begå kriminalitet, melder sig ind i foreninger og i det hele taget engagerer sig i det danske samfund. Vi kalder det aktivt medborgerskab. Det er afgørende for velfærden, at folk udefra bliver en aktiv og bidragende del af det danske samfund gennem det aktive medborgerskab.”
Begge passager minder meget om tilsvarende lister over godt medborgerskab socialdemokraterne præsenterer indvandrerne for – i store træk er der simpelthen bred enighed om de 5 punkter over godt medborgerskab præsenteret ovenfor.
Der hvor Dansk Folkeparti skiller sig mærkbart ud er ved koblingen mellem det stærke og frie danske samfund med dets gode medborgerskab og det nationale, folket. Hvor Dansk Folkeparti har overlap til Venstre, når det gælder betoningen af frihed og arbejde og til Socialdemokratiet når det gælder aktivt medborgerskab, er det ved det national-konservative at DF skiller sig ud. DFs nationalkonservatisme er ikke antiliberal, påstanden er snarere at det liberale og tillidsfulde danske samfund er et resultat af et stærkt nationalt, kulturelt og folkeligt værdifællesskab.
Som det hedder i principprogrammet:
”Landet bygger på den danske kulturarv, og dansk kultur skal derfor bevares og styrkes. Kulturen består af summen af det danske folks historie, erfaringer, tro, sprog og sædvaner. Beskyttelse og videreudvikling af denne kultur er en forudsætning for landets beståen som et frit og oplyst samfund.”
Selve koblingen mellem det stærke danske samfund (som det hedder) og særlige træk ved dansk historie og kultur er DF langt fra ene om, som vi har set er også om Venstre og SD om danske værdier og en særlig dansk historie og kultur som fundamentale for sammenhængskraften. Men hos Venstre er det snarere friheden der fremhæves og for Socialdemokraterne rettighederne, al det man får fra fællesskabet, der er det centrale når vi skal forstå grundlaget for det danske samfunds styrker. Spørger vi til hvordan godt medborgerskab og stærk sammenhængskraft sikres, bliver svaret for Dansk Folkeparti, at vi værner om det nationale fællesskab og den nationale selvstændighed.
[skal skærpes]