De nye borgerlige er ledet af tidligere Konservative og ideologisk er lighedspunkterne betydelige. Overskrifterne og retningerne er de samme. Men hos de Nye Borgerlige er tonen overalt blevet højere og længere mod højre på både den nye og den gamle skala. Akademikere taler om ”reaktivt højre”, det er når ”gode, borgerlige mænd/kvinder”, får nok af en udvikling, der truer det samfund, det nationale fællesskab, de holder af og elsker og griber til mere (Trump) eller mindre desperate modforanstaltninger.
De første fem linjer af deres principprogram anslår nogle centrale temaer, som man forventer af indledningen til et principprogram:
”Vi skal være et frit folk med en stat, der beskytter os og vores værdier. En stat, der er stærk nok til at rejse den svage, men for svag til at knække den stærke. Men den bærende enhed i Danmark er ikke staten. Det er civilsamfundet og den kultur, der binder os sammen som folk, knytter os til vores fortid og gør os ansvarlige for vores fremtid. Derfor skal individet, familien og de frivillige fællesskaber have gode rammer for at trives og udvikles.”
Som for borgerlige generelt ser NB en for omfattende velfærdsstat som den nuværende som et problem ift. både individuelt ansvar og det de kalder frivillige fællesskaber – jf. de konservatives naturlige. Hvorfor både individuelt ansvar, integration og frivillige fællesskaber vil styrkes, hvis social- og skattestaten rulles tilbage. Overskriften på et af det kortfattede principprograms 6 kapitler er klar nok: ”Mindre stat – mere menneske”
Nye Borgerlige fremhæver det danske og stoltheden ved at være dansk. Ift. de konservative er der sket en delvis forskydning i referencen. De konservative taler om fædrelandet. De Nye Borgerliges om civilsamfundet og kulturen, om ”det stærke kulturelle fællesskab” (som en overskrift i principprogrammet lyder). De konservative er tættere knyttet til staten og nationen end de nye borgerlige der snarere – som DF – har folket som kulturelt fællesskab som udgangspunkt.
Hvis Venstre og Socialdemokratiet og venstrefløjen ser de centrale værdier i det danske velfærdssamfund omkring frihed og demokrati som universelle, men knyttede til en dansk historie og identitet i Danmark, da fremhæver De Nye Borgerlige, at individuelle friheder, frisind og demokrati ikke er universelle, men specifikke for det danske (og andre vestlige?) kulturelle fællesskaber:
”Vores frihed og vores værdier er ikke universelle. De er baseret på et kristent, demokratisk fundament, som danskere før os har kæmpet sig til.”
Hvis vi leder efter en forståelse af godt medborgerskab, ligger det i selve principprogrammets beskrivelse af det særlige danske fællesskab, med dets nationale reference, værdier, tillid og sammenhold:
”Der findes mange dejlige steder på jorden, men der er noget helt særligt ved Danmark. Danmark er vores. Vores stærke, kulturelle værdifællesskab er en bærende enhed i det danske samfund. En kultur, hvor frie mennesker lever side om side i fred og fordragelighed i et samfund baseret på tillid, solidaritet og sammenhold. Og en kultur med lov og orden, hvor retsbevidstheden er høj, fordi vi sikrer, at ofre beskyttes og gerningsmænd straffes og at straframmen er passende. Det giver os en høj grad af tillid til hinanden, at vi deler grundlæggende værdier.
Vi er et dannet folk med en grundlæggende respekt for hinanden, vores historie, vort kristne fundament, vores kongehus og vores fælles myndigheder. Et folk, der kan tale sammen om tingene og leve side om side i fred, frihed og frisind uanset køn, oprindelse, tro, seksualitet og sociale forhold omkring.”
Vi kan sige, at det ideelle samfund, allerede er her. I det mindste i vidt omfang og ellers latent, som en mulighed, hvis vi dyrker det særligt danske og ruller social- og skattestaten lidt tilbage. Grundlæggende er Nye Borgerlige enige med de fleste andre partier (undtagen ’de sure’ på venstrefløjen) i at Danmark er et fremragende land, noget helt særligt. Men socialstaten fylder for meget, markedet, familien og de øvrige frivillige fællesskaber for lidt.
Det er måske, hvad det er. Som for Dansk Folkeparti er det Nye Borgerlige afgørende at dette enestående samfund er truet i en eksistentiel forstand. Måske vil det blive sådan, at vi ikke kan give dette land intakt til vores børn og børnebørn.
Både indvandring og EU truer vores stærke fællesskab og samfund. Indvandrere fra en række kulturer integrerer sig meget dårligt. For sådanne grupper må grænserne lukkes og man ønsker repatriering og udvisning af kriminelle udlændinge. Statsborgerskab skal gives ikke ud fra et kendskab dansk kultur og historie, som hos de konservative, men ud fra assimilation og assimilerbarhed.
Når man ønsker at kæmpe for den danske selvstændighed ift. EU er det ikke mindst netop fordi, at EU, som internationale konventioner mere generelt, truer det stærke kulturelle fællesskab fordi, at dette fællesskab mister kontrol med sine grænser og dermed med sin etniske og kulturelle sammensætning.
Da det gode medborgerskab ligger i selve det stærke danske kulturelle fællesskab, bliver kampen for at sikre dette fællesskab, mod masseindvandring af grupper der ikke antages at kunne assimileres, ikke bare en eksistentiel kamp, men også en kamp for godt medborgerskab, ligesom regler der styrker den enkeltes ansvar, familien og den fælles kultur og kulturarv vil styrke det gode medborgerskab.