Ideologiernes syn på statens rolle

Hvor meget skal staten fylde i samfundet, hvem kan legitimt sidde på magten og hvor meget skal borgerne finde sig i fra statens side?

Det diskuterede man for 300 år siden, og man er slet ikke færdig med den samtale. Det kommer an på ens verdenssyn – på ens ideologi. For det er nemlig det ideologi betyder: et samlet sæt ideer og tankemønstre igennem hvilke verden forstås. Nogle mener at staten skal være lille, andre at den skal være stor – og der er gode argumenter for begge synspunkter.

Traditionelt skelner man mellem tre ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme. Forskellene bunder i forskellige syn på spørgsmål som:

• Hvor rationelt er individet?
• Hvor meget skal staten bestemme over individet?
• Hvor meget frihed skal den enkelte have lov til at have?

Liberale mener at individet skal være frit og at staten skal blande sig uden om. Socialister mener, at den frihed vil medføre en uacceptabel ulighed. Staten skal derfor regulere private og virksomheder for at sikre lighed og fællesskabets interesser.

Opstillet på en anden måde kan man tale om hvad der skal være den vigtigste styrende kraft i samfundet. Skal det være staten, markedet eller civilsamfundet?

Hvad alle ideologierne dog kan blive enige om er, at der er behov for en stat som kan tage sig af alt det som individerne ikke kan klare alene. Den simple erkendelse er kernen i medborgskabstankegangen:

Når man ikke kan klare sig alene, skal der dannes et samfund. Samfundet er baseret på en social kontrakt, hvor samfundet lover at skabe sikkerhed og hvor borgerne lover lydighed. Det kan kun fungere hvis borgerne samtidig har frihed til at forfølge egne drømme, men føler ansvar for at hjælpe fællesskabet.

Liberalismen

Konservatisme

Den grundlæggende forskel på konservatisme og de to andre ideologier, er opfattelsen af hvorvidt mennesket er rationelt. Det mener de konservative ikke at det er. Mennesket kan naturligvis fint lave matematik og foretage valg, men at tro at man kan planlægge sit liv (for slet ikke at tale om en et helt samfund) er naivt, mener de. Konservatisme som politisk tankegang kom som reaktion på den franske revolution. Her så den skotske politikker og tænker Edmund Burke hvordan revolutionen endte i kaos. Som illustreret på nedenstående tegning:

Når mennesket ikke er rationelt, så har det brug for guides. Det kan være religionen, traditionen, lederen, forældrene. Slagordet GUD, KONGE og FÆDRELAND er rammende for konservatisme, men skal forstås bredt:

GUD: Betyder at verden er uoverskuelig kompleks. Ingen mennesker kan overskue verden og livet og alle de mange forbindelser (tænk på hvor mange forbindelser der er i en normal lille by). Der er derfor tale om en ikke-menneskekontrolleret orden – det skal mennesket have en ydmyghed overfor (især hvis de planlægger at skabe et helt nyt samfund). Man behøver ikke være troende som konservativ.

KONGE: Det er vigtigt med hierarkier. Et samfund kan ikke fungere, hvis der ikke er ledere. Lederne behøves ikke være konger og må meget gerne kunne udskiftes demokratisk – men der skal være en leder. Man behøver ikke være royalist for at være konservativ.

FÆDRELAND: Mennesket er født ind i bestemte rammer. De rammer er dem der skaber det konkrete levede liv, og noget man som borger skal støtte. Kernen i medborgerskab. Andre lande og kulturer er også fine, men man skal sikre sig at ens eget land fungerer. Man behøver ikke være nationalist for at være konservativ.

Konservatisme kan opsummeres på følgende måde:

1. Grundlæggende værdier er borgerdyd, respekt og traditioner
2. Individer er svage og ufornuftige og må indordnes under en autoritet (fx staten). De konservative tror ikke på liberalisternes idé om det rationelle individ
3. Individer indgår organisk i forskellige typer af kollektiver (familien, gruppen og nationen).
4. Samfundets normer og institutioner må vokse historisk frem. Voldsomme ændringer bør undgås. udvikling bør bygge på generationers erfaring. Evolution fremfor revolution
5. Alle samfundsgrupper og sociale lag har sammenfaldende interesser og er den del af og nødvendig for fællesskabet.

Socialisme

I midten af 1800-tallet buldrede industrialiseringen frem og stadig flere mennesker flyttede til byerne. De fleste var ufaglærte og fik arbejde på de mange fabrikker som opstod samtidig. På fabrikkerne oplevede arbejderne at de blev presset i løn og at fabriksejerne blev meget rige samtidig med at de selv levede på et eksistensminimum. Det blev forstærket af, at arbejderne typisk ikke ejede deres egne boliger, men skulle leje dem til relativt høje priser. Forsøgte den enkelte arbejder at gøre krav på bedre vilkår, risikerede han at blive fyret eller smidt på gaden.

Det eneste arbejderne kunne gøre var at stå sammen: Hvis de alle sagde stop, ville de have en magt – og det ultimative fællesskab var staten: Hvis man kunne få staten til at tage arbejdernes parti, var virksomhederne og deres ejere tvunget til at sikre bedre forhold. Socialisme startede altså som en kritik af kapitalismen.

Mennesket er stærkt og rationelt, men alene kan den enkelte borger ikke klare sig imod kapitalisten. Derfor skal man stå sammen. Kun gennem en stærk stat kan man sikre reel lighed og frihed for borgerne. Staten skal garantere mere end personlig frihed.

Socialismens ønske om lighed vil føre til en stor stat. Det er altså ikke staten som sådan socialisterne ønsker, men de ting som, ifølge socialisterne, kun staten lav levere: Hvis man ønsker lighed, er der nogle der skal sikre den lighed. Det kan kun staten, derfor vil staten vokse.

Socialisme kan opsummeres i følgende punkter:

1. Grundlæggende værdier er lighed og solidaritet
2. Det kapitalistiske system er umenneskeligt og fører til udbytning, ufrihed og fremmedgørelse.
3. Arbejderklassens frigørelse danner indledningen til det klasseløse samfund.
4. Menneskenes behov opfyldes kun, hvis produktionen ejes og styres kollektivt.

Hvorfor er der politiske forskelle?

Som nævnt i det ovenstående så har de politiske diskussioner stået på i 300 år, og der er ikke noget der tyder på, at vil gå i sig selv lige foreløbigt. Men det er egentligt underligt: De politiske diskussioner handler jo om hvordan man bedst indretter samfundet. Hvordan kan kan det være at så mange dygtige mennesker over så lang tid ikke har kunne komme frem med en fælles løsning?

Det er et af de store spørgsmål inden for politisk tænkning: hvorfor mennesker har forskellige politiske overbevisninger.

Karl Marx og klasserne

Karl Marx mente, at det skyldes grundlæggende interesseforskelle. Folk med forskellig baggrund – fra forskellige klasser – ønsker forskellige ting: De magtfulde ønsker at være fri til at være magtfulde og de magtesløse ønsker sig frihed til ikke at være tvunget til at arbejde for de magtfulde under dårlige vilkår.

Forskellige verdenssyn

Ifølge den amerikanske psykolog Jonathan Haidt, så skyldes vores politiske overbevisninger i høj grad følelser og ikke fornuft. Ifølge Haidt findes der seks grundlæggende moralske byggesten:

1. Omsorg
2. Retfærdighed
3. Loyalitet
4. Autoritetstro
5. Renhed
6. Frihed

Igennem barndommen og livet vil mennesker opbygge et værdisæt, hvor de vægter de forskellige byggesten på bestemte måder. Det kan fx være at man vægter loyalitet (fx over for ens land, stamme, gruppe eller køn) mere end andre ting. Så hvis man står over for valget mellem at skulle være retfærdig eller loyal, vælger man det sidste. Præcist hvad der gør at det enkelte individ har sine specifikke værdier afhænger naturligvis af personens liv og omstændigheder (arv og miljø).

Det er ikke sikkert at individet vil kunne sige hvad deres værdier er sådan generelt, men man vil som regel vide om man mener om en bestemt problemstilling. I test man kan tage for at finde ud af hvordan ens moralske kompas er, kan man blive spurgt om hvordan man mener om følgende:

“Din chef kalder dig og dine kollegaer ved fornavn, men insisterer på, at I skal kalde ham ved hans efternavn. Er det i orden?”

eller

“En bror og en søster er nysgerrige og vil prøve at dyrke sex sammen. De bruger både kondom og p-pille, og vil kun prøve det én gang. Er det ok?”

Baseret på en masse sådanne spørgsmål kan man få en profil, som fx denne:

Logikken er, ifølge Haidt, at det er vores følelser – baseret på vores moralske kompas – som bestemmer hvilken politisk holdninger vi har. Folk der vægter loyalitet og autoritetstro meget tungt, er mere tilbøjelige til at være konservative. Folk der vægter retfærdighed og frihed tungt er mere tilbøjelige til at stemme på liberale partier.