Om rettigheder og pligter

Indhold

Denne artikel behandler de rettigheder og pligter man som borger har i et samfund. Alle samfund er afhængige af at befolkningen aktivt hjælper til – derfor skal man gøre det (pligter). Men folk gider kun hjælpe til hvis de føler at de får noget ud af det (rettigheder). Balancen mellem rettigheder og pligter skal hele tiden genforhandles i takt med at samfund ændrer sig.

Det er egentligt mærkeligt at der ikke er mere kaos i Danmark. Vi er næsten 6 millioner mennesker, og alle har mest fokus på dem selv og deres egen familie. Men alligevel fungerer landet overraskende godt: Der er veje og kloaker. Der er politi og sygehuse. Folk står pænt i kø og overholder i det store og hele landets love. Hvordan kan det dog være?
Kort fortalt skyldes det, at folk deltager aktivt i samfundet. Og de deltager aktivt i samfundet, fordi det kan betale sig.

Du får mere af samfundet, end hvad du giver. Det regner man i hvert fald med. For der er ingen der ved det. Det er nemlig meget svært at måle – både hvad man giver og hvad man får. Lad os starte med at se på hvad du får:

Du får det meste af samfundet

Du får en masse ting af fællesskabet Danmark. Du får sikkerhed, uddannelse, infrastruktur, penge, lægehjælp, og pleje for blot at nævne noget.

Det er dog svært at måle præcist hvor meget de enkelte ydelser er værd for dig eller hvad de koster for fællesskabet at levere. Nogle ting er nemme at måle.

Det er relativt nemt at regne ud hvad din skolegang koster, hvad du får i SU eller hvad det koster at behandle det ben du brækkede på mountainbiketuren i den offentlige skov. Men det er svært at måle, hvad det er værd for dig, eller hvad det ville have kostet dig i et andet system – som fx det amerikanske.

Andre ting er mere vanskelige at måle:
Det er svært at måle værdien af, at lige netop du kan køre på veje og at der er gadelys på dem (er du fx mere eller mindre glad for lys på vejen end din nabo?). Og hvad er det værd for dig at besøge pæne parker og låne bøger på biblioteket. Og helt svært bliver det at måle værdien af ro, orden, tillid og tryghed: Hvor meget er det værd for dig at militæret sikrer landets grænser? At der er fængsler? At der findes penge, og de ikke pludselig mister deres værdi? At vi stoler på hinanden og ikke skal bestikke embedsmænd.

Dine rettigheder

Alle disse ting er noget de fleste ønsker sig. Og i Danmark har vi indrettet lovgivningen således, at du ikke skal nøjes med at håbe på at du får dem. Det er noget du har ret til.

Du har ret danne foreninger og forsamle dig og til ikke at blive smidt vilkårligt i fængsel
Du har ret til at give dine meninger til kende
Du har ret til at tro på det du vil
Du har ret til din egne ting – andre må altså ikke uden videre tage dem
Du har ret til uddannelse
og du har ret til hjælp: Det kan være lægehjælp, pleje eller økonomisk støtte.

Det er de lovsikrede rettigheder – det som du kan kræve at det offentlige på en eller anden måde leverer til dig. Men du forventer sikkert mere af samfundet.

Du har måske ikke en lovfæstet ret til at andre folk holder deres plads i køen, at de hjælper til i fodboldklubben eller spejderforeningen – men du er sikkert glad for at de gør det.

https://www.youtube.com/watch?v=qmOs0fYTqNs

Tre typer rettigheder

Den britiske sociolog T.H. Marshall har skrevet et af de mest indflydelsesrige værker om medborgerskab. Marshall skelner mellem tre typer af rettigheder: Civile, sociale og politiske rettigheder.

Mere om T.H. Marshall

Den britiske sociolog T.H. Marshall (1893 – 1981)

Civile rettigheder

De civile rettigheder handler om de rettigheder som du kan forvente som privat person. Selv hvis du vælger at bo alene og ikke deltage aktivt i samfundet, skal du kunne vide dig sikker. De civile rettigheder er de mest grundlæggende og modsvarer på måde de nederste niveauer i Maslows behovspyramide.

De civile rettigheder er igen delt op i beskyttelsesrettigheder, frihedsrettigheder, ejendomsret og markedsret. Lad os se på dem en ad gangen.

Personlige beskyttelsesrettigheder

Ingen ønsker en voldelig død eller et grumt overfald. Man skal som borger kunne vide sig sikker. Dette er en langstrakt opdragelsesudfordring i samfundet. Det er jo nemlig ikke nok at man kun beder folk om at opføre sig pænt, og lade være med at pande deres naboer ned. Der skal være konsekvenser hvis man ikke kan holde nævnerne i ro.

Man skal som borger vide at der er straf forbundet med at overfalde andre, og at politiet vil arbejde for at finde den skyldige og at domstolene vil give vedkommende en passende straf. Hvis man ikke har tiltro til det, vil der stille og roligt opstå selvjustits – både fra forbryder og offers side: Hvis forbryderne ved at det ikke har nogle konsekvenser at være banditagtig, vil man nok have mere mod på kriminalitet. Og hvis man som borger ikke oplever, at det har nogle konsekvenser for banditterne at gøre ondt, så kunne det tænkes at man får lyst til købe sig en stor pistol så man kan forsvare sig selv – og så er vi på vej tilbage mod Hobbes naturtilstand. Det samme gør sig gældende i forbindelse med straffens proportioner. Hvis man kun får en løftet pegefinger hvis man overfalder gamle fru Jensen, vil folk nok miste tilliden til systemet

Man skal som samfund derfor sikre sig, at der er ordentlige regler og at et system til at udøve magten og dømme efter lovgivningen.

Frihedsrettigheder

Et hvert menneske har ret til at tænke og tro hvad de vil. Det har vi i Danmark sikret i Grundloven.

Grundlovens § 71. Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.
§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
§ 78. Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
§ 79. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred
.§ 80. Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles.

Ejendomsret

Hvornår er dine ting egentligt dine? Hvornår kan man sige at man ejer noget? Ejer jeg min egen krop? Og i så fald, hvornår begynder jeg at eje den? Er den mine forældres til at starte med?

Jeg vil gerne være sikker på, at jeg kan beholde de ting jeg har anskaffet mig. Jeg vil kunne vide mig sikker på at nogen ikke tager den fra mig. Men hvad skal der til før at noget er mit?

Ifølge den engelske filosof og politiske tænker John Locke, blev noget ens ejendom hvis man tog det op fra jorden og bearbejdede det. Men i praksis er det svært. Jeg må jo ikke bare gå ind i skove eller folks haver og samle noget op.

Som med de andre rettigheder handler ejendomsretten om muligheden for at kunne vide sig sikker på at ens situation i morgen er ca. den samme som den er i dag. Altså en sikkerhed imod tilfældig indblanden.

Grundlovens § 73. Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Markedsret

I dag tager vi det for givet at, hvis man har energi og mulighed for det, så kan man åbne den type virksomhed man har lyst. Hvis jeg vil åbne et bageri, så gør jeg det. Hvis jeg vil starte som tømrermester, så gør jeg det (når man naturligvis har fået sine papirer på plads). Sådan har det ikke altid været. Engang kunne du ikke åbne en bagerbutik, hvis du ikke var med i bagerlavet.

§ 74. Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov.

Sociale rettigheder

De civile rettigheder var de rettigheder som staten skulle levere i deres del af den sociale kontrakt, som Rousseau og andre beskrev. Men som tiden går og samfund ændrer sig, er det ikke længere nok. Fra omkring 1900-tallet, begynder der fra borgerne at komme krav om staten skal gøre mere for at sikre borgerne et trygt, frit og godt liv. Staten har pligt til at levere sociale ydelser også. Vi kommer mere ind på de sociale rettigheder i vores gennemgang af velfærdsstaten.

Politiske rettigheder

Du skal, mener Marshall og mange andre, som borger have ret til at ytre dig politisk. Men rettigheder gør det ikke alene: Samfundet skal aktivt gøre det nemt for borgere at mødes og agere politisk.

I Danmark kommer det fx til udtryk ved at man som forening kan søge økonomisk hjælp eller hjælp til at komme i gang. Se mere her på Borger. dk

Dine pligter

Men hvis man ikke kender værdien af det man får, hvordan ved man så hvad man skal gøre til gengæld? Også her de vigtigste ting skrevet ned i loven. I Danmark er der mindst fem ting du skal gøre:

Overholdelse af love og regler. Du skal overholde lovene, også selv om du synes at de er forkerte, og du må være klar til at modtage en straf hvis du bryder lovene. Nogle mennesker mener dog, at lovene er så forkerte, at de vælger at udøve civil ulydighed.
Betale skat. Har du en indkomst skal du betale skat. Det gælder både private og virksomheder. I afsnittet Velfærdsstaten – medborgerskabets fødselshjælper ser vi nærmere på det danske skattesystem.
Undervisningspligt. Alle børn i Danmark har pligt til at modtage undervisning. Der er ikke skole-pligt – man behøver altså ikke gå i skole, man skal bare modtage undervisning.
Værnepligt. Alle mænd med fast ophold i Danmark skal aftjene værnepligt. Når man er 18 år modtager man en indkaldelse til session. Her bliver det vurderet om man er egnet til at aftjene værnepligten, er man det skal man trække et nummer. Er nummeret lavt skal man en periode i forsvaret. Man kan ønske om man fx vil i hæren eller luftvåbnet. Se mere om værnepligten på Borger.dk. Hvis du fx af moralske grunde ikke ønsker at forsvaret, kan du aftjene som militærnægter i Beredskabsstyrelsen.
At påtage sig borgerligt ombud. Et ombud er en opgave man har pligt til at påtage sig, hvis man bliver bedt om det. Det kan fx være at være nævning i en retssag. Det kaldes også at være lægdommer. Her skal man møde, man får dog løn for det. Teoretisk set kan man også blive bedt om at være medlem af fx en skolebestyrelse, en kommunalbestyrelse eller regionsbestyrelse. Er det tilfældet skal man gøre det. I praksis sker dog meget sjældent – normalt er der nok folk der melder sig frivilligt.

Ud over de ting som du skal gøre, er der også ting som du nok bør gøre – fordi hvis du gør det, glider det hele lidt nemmere.

Opfør dig som du lærte af din mor

Det er de ting du lærte af mor og far: lade være med at svine, tale pænt til andre, hjælpe folk der har behov og holde din plads i køen. Det er noget alle kan bidrage med.

Har du ekstra meget energi kan du være med i skolebestyrelsen, være fodboldtræner eller besøgsven.

Konklusionen er at vi ikke kender regnestykket for hvad vi får og hvad vi giver, men at vi kan se at det fungerer. Og vi kan nemt forestille os, at det vil være ret irriterede at bo i et land, hvor man ikke har rettigheder og hvor folk ikke gør noget for fællesskabet.

Vil du fortsat nyde en relativ velfungerende og tryg hverdag, skal du fortsætte med at kræve din ret og gøre din pligt. Det kaldes medborgerskab.

Opgaver

Opgave 1: Om normer og regler.
Diskuter nedenstående i grupper:
1. Hvorvidt er det ok at opdrage på hinanden i det offentlige rum? Fx sige til hvis nogle smider affald eller springer over i køen.
2. Er der nogle normer fra gamle dage, som I savner og er der normer i dag som I regner med ikke vil være en gængs norm om 20 år?