Come together – fordi det er en holdsport at være menneske

First thing first: Fællesskab er ikke det samme som medborgerskab. Medborgerskab handler om borgernes forhold til staten – groft sagt om de rettigheder og pligter vi har i samfundet. Fællesskab er når mennesker gør ting sammen – og det kan man gøre på mange forskellige måder: private og offentlige. Store og små. Med eller uden et klart defineret formål.

Men fællesskab hænger sammen med medborgerskab. Medborgerskab handler om hvordan man bygger et samfund op, hvor der er plads til alle og som fungerer på en måde, så der også er et velfungerende samfund til de kommende generationer. Medborgerskab handler om den overordnede ramme. Fællesskaber handler om alt mellem himmel og jord. Samfundet er et fællesskab (hvor medborgerskab er det vigtigste) og den lokale strikkeklub er et fællesskab (hvor man ikke beskæftiger sig om meget andet end hygge, kaffe og nye strikkeopskrifter).

Men det overordnede fællesskab (medborgerskabet) kan ikke fungere hvis der ikke er velfungerende ‘under-fællesskaber’. Det skyldes, at medborgerskab jo er en abstraktion (noget ikke-konkret) – ingen kan præcist måle eller føle medborgerskabet. Ingen har føling med alle ens medborgeres tanker og følelser. Lokale fællesskaber – skolen, fodboldklubben, boligforeningen og familien – er konkrete fællesskaber: Steder hvor man mødes med andre levende borgere. Det er i disse konkrete fællesskaber at man får de vigtige samtaler om hvad man synes der er vigtigt.

Det er i de konkrete fællesskaber at man danner den lim der skal gøre medborgerskab muligt. Den lim der sikrer samfundets sammenhængskraft.

Politiske fælleskaber

Politiske fællesskaber er bredt set de fællesskaber hvor man mødes med det formål at påvirke samfundet i en bestemt retning eller kæmper for en bestemt gruppe.

Politiske partier

Mest kendt er nok de politiske partier. Politiske partier har som regel et ideologisk udgangspunkt og kæmper altid for en række mærkesager. Det kan være en mindre stat, en mere ambitiøs klimapolitik eller færre indvandrere til landet. Se her en liste om forskellige nationale politiske partier.

I kommunerne. Politik foregår som bekendt ikke kun på Christiansborg hvor rigsfællesskabets 179 politikere arbejder. I landets 98 kommuner er der i alt 2.432 lokalpolitikere. De fleste kommer fra de etablerede nationale partier som Venstre, Socialdemokratiet og Konservative, men i langt de fleste kommuner findes der også mindre lokalpartier.

Politiske partier er private organisationer, og alle kan stifte deres eget. Skal de have støtte gælder der visse regler og vil man stille op til folketingsvalg igen andre regler – vigtigst at partiet har indsamlet ca. 20.000 underskrifter.

Lokale bestyrelser

En bestyrelse er den øverste ledelse i en organisation, forening eller virksomhed. Det er her man fastlægger de overordnede mål og holder øje med at ledelsen gør hvad man har aftalt

På alle landets skoler (fra folkeskole til universitet) skal der være en bestyrelse. I folkeskolerne skal der være en forældrerepræsentanter i bestyrelsen (som regel 7 medlemmer) og er der ikke nok frivillige kan man blive udpeget. Skulle det ske, må man ikke sige nej. Den form for borgerligt ombud er en del af ens pligter i samfundet.

I andelsforeninger, plejehjem, børneinstitutioner, sportsklubber og frivillige foreninger er der ligeledes bestyrelser. I større virksomheder (aps’er) skal der være en bestyrelse.

NGO’er

NGO står for Non Governmental Organizations. Det er større interesseorganisationer som arbejder for at opnå noget bestemt. Det kan være Greenpeace eller Kræftens Bekæmpelse. Her er en liste over nogle NGO’er i Danmark. Alle disse organisationer har frivillige enheder og lokale kontorer hvor man kan melde sig som frivillig.

Nogle organisationer er store drevet som virksomheder. I Danmark er fx Kræftens Bekæmpelse eller Røde Kors eksempler på det.

Andre er mere løstorganiserede og aktivistiske. Eksempler på en sådan gruppe kunne være klimaorganisationen Extinction Rebillion:

Interesseorganisationer i erhvervslivet

Inden for arbejdsmarkedet er der også organiserede fællesskaber. Mest kendt er fagforeningerne som repræsenterer arbejdstagerne og arbejdsgiverorganisationerne der repræsenterer, ja, arbejdsgiverne.

I de fleste byer findes der handelsstandsforeninger, som ifølge Den store danske ordbog er en frivillig sammenslutning af detailhandlende og servicevirksomheder i mindre byer eller bydele med det formål at varetage fælles interesser over for kommunen, fx placering af busstoppesteder og -ruter og reglement for skiltning og udstilling af varer på byens fortove. En stor del af de ca. 350 handelsstandsforeninger, cityforeninger og centerforeninger er organiseret i Danmarks Handelsstandsforeninger, der blev stiftet i 1996.

Sociale fællesskaber

Lokale fællesskaber

I alle landets 98 kommuner er der frivillige foreninger. Foreninger med sociale og læringsmæssige formål. Som et eksempel kan nævnes Rudersdal Kommune. Her er registreret over 350 foreninger. Af dem kan nævnes:

• Lydfest der arrangerer koncerter for upcoming musik. Roskilde Festival startede også som en lille forening.
• Limenas der laver teater for unge
• Birkerød Torvedage der arbejder for at gøre Birkerød gågade mere livlig
• Flygtningetennis der giver gratis tennisundervisning til flygtninge
• Grevemosehus venner der passer på et gammelt skovridderhus i Rude Skov

Kommunerne værdsætter og støtter sådanne foreninger. Så hvis du har lyst til at starte din egen, så er det bare om at komme i gang. Der er masser af hjælp at hente.

Civilsamfundets fællesskaber

Ser man bort fra familierne – som vi kigger på lidt længere nede – så er de fællesskaber som flest mennesker er en del af civilsamfundets forskellige løse fællesskaber.

Det er naboerne man kender og hjælper. Flytter der nogle nye ind på vejen eller i opgangen bliver de næsten automatisk til en del af fællesskabet. Man kan holde fester sammen, låne udstyr af hinanden og kigge efter hinanden. På samme måder opstår der fællesskaber på en skole, i en klasse, på en arbejdsplads eller et stamværtshus.

Det er i disse helt lokale fællesskaber vi lærer og genlærer hvad det vil sige at være borger i et samfund: At vi skal tage hensyn til andre, hvis vi forventer at de skal tage hensyn til os.

Fællesskaber til sjov og læring

Det er her at de fleste er. I de private fællesskaber som fodboldklubben, spejderforeningen, løbeklubben osv.

Vi skal ikke bruge mere tid på dem. De er vigtige og du kender til dem.

Lad os i stedet kigge på andre former for læringsfællesskaber.:

Makers, Fixers og D-I-Y

Det er fantastisk at lave ting selv, og til alle tider har mennesker delt viden. Nogle af de mest entusiastiske fællesskaber er dem hvor medlemmerne er sammen om at løse problemer. Gør-det-selv-folket har altid udvekslet tips og tricks – så meget at der findes utallige magasiner og hjemmesider. Nogle meget specialiserede andre mere generelle.

Makers

En nyere version af denne trend er den såkaldte maker-bevægelse. Her mødes interesserede og lærer om ny teknologi: 3d-printere, laserskærere og meget andet.

Fixers

Fixers er nogle der hjælper hinanden med at reparere ting. Det kan være fysiske steder som Repair Café eller brugerdrevne hjemmesider som ifixit.com

Coding Pirates

I en digitaliseret verden er dem der skriver koderne, dem der skaber rammerne. Derfor er der stadig flere som godt vil lære hvordan man gør. Et sted hvor det kan ske er i Coding Pirates.

Urbane haver

I de seneste år er der opstået mange forskellige projekter som alle har det til fælles, at de dyrker afgrøder i byen. Der er mange formål.

• Fællesskabsorienterede projekter – haver er dejligt konkrete ting man kan være sammen om
• Det kan være som økonomisk hjælp – man vil være mere selvforsynende
• Det kan være sociale projekter – det er en god måde at få svage borgere ind på arbejdsmarkedet.

I Danmark findes der mange små lokale projekter, hvor små områder i byerne bliver lavet om til nyttehaver. Andre steder i verden, som fx i Detroit, er det en måde at skabe værdi i en by med enorm høj arbejdsløshed og mange tomme boliger.

Se denne præsentation om Urban farming i Detroit:

Religiøse fællesskaber

Selv om Danmark er et ret sekulært land er der stadig mange der er medlem af et religiøst fællesskab. Det største er ubetinget den danske folkekirke med sine 4.327.018 medlemmer (per 1. kvart 2020). Mange af medlemmerne er dog ikke aktive, de er blot blevet meldt ind i forbindelse med deres dåb. Man kan altid melde sig ud eller melde sig ind.

Derudover er ca 160 andre anerkendte trossamfund i Danmark. Fællesskaber hvor folk mødes til bøn og samvær.

Ifølge Grundloven har alle lov til at tro på hvad de vil, sålænge at de overholder landets regler. Man må altså ikke begå bankrøveri blot fordi ens gud siger at man skal.

Kommercielle fællesskaber

Vi nævnte nogle kommercielle fællesskaber som arbejdsgiverorganisationer og handelsstandsforeninger i det ovenstående. Men mange virksomheder vil gerne knytte sig endnu tættere på deres kunder. En måde at gøre det på, er ved at skabe attraktive fællesskaber.

De fleste fællesskaber er afhængige af en form for indtægt. Men der er også fællesskaber som er rent kommercielle. Virksomheder har for længst fundet ud af, at vi mennesker helt naturligt har et behov for at høre til. Derfor markedsfører mange virksomheder sig som noget mere end blot en profitoptimerende enhed.

De låner ord fra civilsamfundet. Ord som fællesskab, familie, venner, medlem etc. Det får os til at føle os godt tilpas og udvise loyalitet. Måske ikke helt lige så meget som til sin rigtige familie eller klan, men derhenad.