HVAD ER MEDBORGERSKAB?
Hvad er en ’medborger’? Er det en, der hjælper gamle damer over vejen? En, der deltager aktivt i frivillige foreninger eller demonstrerer for udsattes rettigheder? Eller er det en, der betaler sin skat og går ned og stemmer til Folketingsvalget?
Vi har alle sammen en idé om, hvad det vil sige at være en god medborger. Derfor er det også et omdiskuteret og lettere diffust begreb. De ting, vi hver især forstår som godt medborgerskab, afhænger blandt andet af vores kultur og værdier. For at forstå, hvad medborgerskab er, er det dermed relevant at forstå de tre dimensioner, der knytter sig til begrebet: Borgerens rettigheder og pligter i samfundet, borgerens deltagelse i samfundet, og borgerens identitet.
Indholdet i de tre dimensioner forandrer sig over tid og er til forhandling. Medborgerskab er relationelt: man kan ikke være medborger alene, man medborger sammen med andre i det samfund, som man er en del af.
I det følgende får du en kort indføring i begrebets tre dimensioner.

Rettigheder og pligter
Et fuldt medborgerskab i samfundet bygger på civile, politiske og sociale rettigheder.
De civile rettigheder er rettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed. De politiske rettigheder omfatter retten til at stemme og til at deltage i valg. De sociale rettigheder handler om retten til offentlige goder som uddannelse, sundhed eller SU.
I de fleste samfund går rettigheder og pligter hånd i hånd. Borgerne har således en række forpligtelser, såsom at overholde landets love, betale skat og deltage i værnepligt. Her er der tale om formelle forpligtelser, der er lovbestemt.
Udover de formelle forpligtelser har alle mennesker i et samfund også nogle uformelle forpligtelser – det kan eksempelvis være at være en god nabo, en god ven, stemme til Folketingsvalget, deltage i forældremøder, affaldssortere med videre. Disse forpligtelser er til forhandling hele tiden og kan opretholdes gennem former for social kontrol, der sikrer, at bestemte normer og værdier i samfundet opretholdes.
Rettighederne for medborgere er ikke kun noget, der er kommet fra oven – det vil sige ‘givet’ fra staten. Kvinders ret til at være på arbejdsmarkedet eller stemme ved Folketingsvalg, eller sortes rettigheder i USA, er rettigheder, der har krævet kamp fra disse grupper, og er så at sige tilkæmpet fra neden.
Heller ikke i Danmark er vores rettigheder givet en gang for alle. Det kræver aktiv deltagelse fra borgerne at opretholde rettighederne, og rettigheder kan siges at være noget, vi giver hinanden som medborgere.
Rettigheder og deltagelse hænger derfor sammen, og meget politisk deltagelse handler om tilkæmpelsen af rettigheder.
Deltagelse
Deltagelse skal i et medborgerskabsperspektiv forstås bredt. Deltagelse kan være politisk deltagelse som valgdeltagelse eller medlemskab af et politiskparti. Dette kaldes formel politisk deltagelse. Deltagelse kan i et medborgerskabsperspektiv også være deltagelse i frivillige foreninger eller sociale eller kulturelle arrangementer – det kaldes uformel deltagelse. Med ny teknologi er der kommet mange nye muligheder for debat og deltagelse på nettet, som også er en form for uformel deltagelse. Du kan læse mere om digitalt medborgerskab her.
Det, at borgerne deltager i samfundet, er det, der skaber samfundet. Samfundet ville således ikke kunne opretholdes, hvis ikke der var mennesker, der deltog og dermed deltog i skabelsen og opretholdelsen af samfundet.
Deltagelse hænger dermed sammen med rettigheder og pligter, fordi deltagelsen i samfundet også er udøvelsen af ens rettigheder og pligter, ligesom man gennem deltagelse kan være med til at forme de rettigheder og pligter, man har som borger.
Gennem deltagelsen kan man ligeledes opleve at være del af et fællesskab, hvilket hænger sammen med ens identitet, som er den tredje dimension af ’medborgerskab’.
Identitet
Identitetsdimensionen handler om, hvorvidt borgerne føler sig som en del af fællesskabet i det samfund de lever i. Identitet i et medborgerperspektiv handler både om borgerens tillid til det politiske system og om borgernes tillid til hinanden. Et land som Danmark er kendetegnet ved, at borgerne i høj grad har opbakning og tillid til det demokratiske politiske system. Mange undersøgelser viser også, at borgerne har en høj grad af tillid til hinanden.
Identitet hænger i høj grad sammen med anerkendelse. Det, at føle sig anerkendt fra fællesskabet kan bidrage til ens selvopfattelse og dermed ens identitet som medborger. En vigtig del af identitetsdimensionen handler derfor om, hvorvidt borgernes føler sig anerkendt og som en del af fælleskabet.
Du kan læse mere om identitet her.
Opsummering
Der er ikke ideologisk enighed om indholdet af de tre dimensioner af medborgerskab. Nogle vil fokusere på kampen for rettigheder, mens andre vil lægge vægt på pligter. Man kan se den gode medborger som en, der er politisk aktiv ved at stemme, mens andre mener det er vigtigere at deltage i lokalsamfundet. Identitet er også kontroversielt. Handler det om, hvornår man føler sig anerkendt, eller om hvornår majoritetsbefolkningen anerkender en? Forskellige kulturer eller politiske ideologier vil dermed have forskellige syn på, hvad en god medborger er.
På denne hjemmeside er medborgerskab dermed opdelt i de tre dimensioner, der gør det muligt at tale om og analysere medborgerskab. De tre dimensioner hænger sammen, idet man kan udøve rettigheder og pligter gennem deltagelse, og at deltage i fællesskab kan bidrage til ens identitet som medborger, der igen kan motivere den enkelte til at bidrage og deltage. Der er dermed tale om et reproduktivt forhold mellem de tre dimensioner, men hvor dimensionernes indhold er til forhandling.

Kvindebevægelsen blablablablabla
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Klik her for at læse mere.
Case: Statsborgerskab
