MEDBORGERSKAB OG DELTAGELSE
Hvordan deltager den gode medborger, og hvilke muligheder for deltagelse i samfundet findes der? I dette afsnit kan du blive klogere på medborgerskabets anden dimension: deltagelse.
Formel og uformel deltagelse
I et medborgerskab perspektiv bliver deltagelse delt og i formel og uformel deltagelse. Formel deltagelse er kun mellem borgerne og staten, mens uformel også man være deltagelse i samfundet mellem borgerne.
Formel deltagelse
Når man har fokus på politisk deltagelse, er fokus ofte på de formelle former for politisk deltagelse. Det kan være at stemme ved valg, være med et i politisk parti eller en politisk organisation. Som beskrevet i afsnittet om rettigheder og pligter, har vi som borgere i Danmark en lang række rettigheder. Disse rettigheder giver mulighed for politik deltagelse.
Ytringsfrihed giver mulighed for at deltage ved at skrive et læserbrev. Forsamlingsfrihed giver mulighed for at deltage i en demonstration, og man kan stemme ved valg, hvis man har statsborgerskab. Borgernes formelle politiske deltagelse er fundamentet i et demokrati – uden den, intet folkestyre. Danmark er kendetegnet ved en høj grad af formel politisk deltagelse. Der er dog forskel på hvor meget forskellige grupper deltager, eksempelvis har unge og etniske minoriteter en lavere valgdeltagelse.
Uformel deltagelse
I et medborgerskabsperspektiv er der er mange andre typer deltagelse ud over den formelle politiske deltagelse. Borgerne kan eksempelvis være politisk aktive i civilsamfundet. Man kan være aktive i idrætsforeningen, kulturlivet, skolebestyrelser, boligforeninger, lokalpolitik osv. Man kan organisere demonstrationer og underskriftindsamlinger, skrive læserbreve og gå til offentlige høringer. Uformel deltagelse kan være vertikal, når det er borgerne, der deltager politisk i forhold til staten, og horisontalt, når det er deltagelse borgerne imellem.
Den uformelle deltagelse kan udfolde sig i det daglige, som en fredelig dialog om samfundet (med) borgere imellem i den offentlige arena. Internettet og sociale medier giver borgerene mange nye mulighed for uformel deltagelse gennem dialog. I de seneste år, er der mange eksempler på dette, eksempelvis #Metoo. Du kan læse mere om digitalt medborgerskab her.
At deltage kan både være med til at sikre eller skabe ens rettigheder, men samtidig give en følelse af fælleskab og identitet.
Hvor meget, man kræver, at borgerne skal deltage, afhænger af, om man tilslutter sig et deltagelses- eller konkurrencedemokratisk ideal. En konkurrencedemokrat vil ofte pege på, at deltagelse ved valg er nok, men en deltagelsesdemokrat vil mene, at kan skal deltage demokratisk i mange aspekter af livet. Det kan ske ved forskellige former for uformel deltagelse.
Ordinært, aktivt og aktivistisk medborgerskab
Som vist kan der være mange måder at deltage på. Professor Thomas Boje peger på tre former for deltagende medborgerskab. Hvilken måde, der er den bedste at være med på, afhænger meget af politisk ideologi, kultur og værdier. Der er eksempelvis mange, der mener, at civil ulydighed er en uacceptabel form for deltagelse, og andre, der mener, at det kun at deltage ved valg slet ikke er nok politisk deltagelse.
Det ordinære medborgerskab er deltagelse i lokalsamfundet til hverdag. Det kan være alt fra at hjælpe sin familie, sin venner eller hjælpe en ældre over gaden. Denne form for medborgerskab er vigtig for at samfundet kan hænge sammen, og for at borgerne føler sig som en del af samfundet.
Det aktive medborgerskab er deltagelse, hvor borgerne engagerer frivilligt sig i foreningslivet, sportsklubben, det lokale kulturliv og politiske liv. Dette kan eksempelvis praktiseres ved at være frivillig på Roskilde festival, ved at stemme til valg, ved at melde sig ind i et politisk parti. Her bruger man sine rettigheder, men inden for de rammer, der allerede er udstukket. Man udfordrer derved ikke nødvendigvis rammerne. Dialog borgene imellem om politiske emner er også et eksempel på aktivt medborgerskab.
Det aktivistiske medborgerskab. Her udfordrer borgerne rammerne. Hvor staten ofte opfordrer befolkningen til at være aktive medborgere, kan det aktivistiske medborgerskab forstyrre og skabe splittelse. Et aktuelt eksempel på aktivistisk medborgerskab kunne være at gemme en flygtning, eller at strejke fra skolen i protest over klimaforandringer. Aktivistiske medborgerskab i form af civil ulydighed kan være kontroversielt, og mange mener endda at det kan være en form for modborgerskab.
Lidt om Habermas, evt. deliberativt demokrati.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
FAKTABOKS om Alf Ross og Hal Koch.
Konkurrence demokrati
Deltagelsesdemokrati
FAKTABOKS frivillighed i DK. Evt. nogle tal på hvor mange frivillige organisationer osv.
Civil ulydighed
Den amerikanske filosof Henri David Thoreau var træt af krig, og træt af slaveri i USA. Som protest, nægtede han at gøre sin borgerpligt at betale skat, så længe det var tilladt at have slave og så længe USA førte krig. Ved ikke at betale skat, mente han at var en god medborger, da han ikke bidrog til et uretfærdigt samfund og på den måde kæmpede for de sortes rettigheder. I den anledning opfandt og skrev han i 1849 om civil ulydighed.
Civil ulydighed er en moralsk begrundet protest i politiske sager, hvor man i protesten overtræder normer og regler, eller måske endda begår lovbrud. Her tager medborgerne så at sige tager loven i egen hånd. I definitionen af civil ulydighed, mener flere (hvem???) at prostenten ikke må være voldelig. Eksempler på civil ulydighed kan være ulovlige strejker eller hærværk mod udvalgte mål. Det kan også være aktioner som at bryde ind og afbryde talere i folketinget.
Gennem tiden har mange grupper i samfundet brugt civil ulydighed for at tilkæmpe sig rettigheder. Et kendt eksempel er den afro - amerikanske kvinde Rosa Parks. Rosa Parks insisterede i 1955 på at sidde forrest i en offentlig bus i staten Georgia. Sædet var forbeholdt hvide, og Rosa Parks gik derfor imod loven i staten og blev anholdt. Det blev starten på en bevægelse, hvor flere tusinde valgte at boykotte busserne i sympati med Parks. Loven ændreres , og sorte var ikke længere påbudt at sidde bagest i bussen og afgive deres siddeplads til hvide.
Fortalere for civil ulydighed mener at det politiske system arbejder for langsomt eller er grundlægende uretfærdigt . De vil mene, at det er deres pligt som medborgere at udøve civil ulydighed, fordi det er den eneste måde de kan sætte fokus på sagen og forandre samfundet.
Modstandere af civil ulydighed vil sige, at det aldrig er ok at bryde loven, lige meget hvad sagen handler om. I stedet bør man bruge de mange lovlige måder at deltage på, der allerede er til rådighed i et demokrati. Det kan være at stemme på politikere der går ind for sagen, skrive læsebreve eller starte debatter på sociale medier, demonstrere eller selv stille op til valg.
Civil ulydighed rejser derfor mange spændende diskussioner om, hvad en god medborger er, og hvilken form for deltagelse der er acceptabel. Var Rosa Parks en god medborger, da hun satte sig på de ”hvides sæder”? Var Thoreau en god medborger, når han nægtede at leve op til sin medborgerpligt og betale skat, for at kæmpe for de sortes rettigheder
Flere sprøgsmål- er det nogensinge ok at begå lovbrud i retfærdighedens navn? Hvis ja, hvornår?